fbpx

Velkommen til Anettes

Bed & Breakfast,

Falster

Eskilstrup, Falster
2 værelser, 5 gæster
Hjemmelavet morgenmad

Drømmer du om frisk luft og højt til loftet? Så kom ned til Falster og Sydhavsøerne og slap af!

I stationsbyen Eskilstrup, på den nordlige del af Falster, ligger mit lille hyggelig Bed & Breakfast. 

De to værelser i retro-stil ligger på førstesalen i mit dejlige gule svenske træhus. Her er stemning af badehotel året rundt 🙂

Hvis ikke du har boet på Bed & Breakfast før, så vil jeg anbefale at prøve det – det er noget helt andet end en overnatning på et anonymt hotel.

Vi er tæt på Sydsjælland og Møn, og meget tæt på Lolland, men det er på Falster mit hjertes udkårne bor.

Velkommen til mit Bed & Breakfast på Falster.

Kærlig hilsen

Anette

 

Velkommen i mit gule træhus

De to værelser på Anettes Bed & Breakfast Falster …

Det blå værelse

Det blå værelse

Det blå værelse er til dig der elsker morgensol, for det vender mod øst (bare rolig der er mørklægningsgardiner!). Udsigten mod haven betyder, at hvis du har en overnatning her kan du være heldig, at få fornøjelsen af de 2-3 harer der jævnligt kigger forbi.

Det blå værelse har 3 sengepladser.

Det grønne værelse

Det grønne værelse vender mod vest, så det er til dig der foretrækker aftensol. Her er kig til naboens røde træhus, som er ét af en hel række af svenske træhuse her på kanten af Eskilstrup.

Det grønne værelse har 2 sengepladser.

Tag med mig til Falster …

Læs mere om sightseeing og ferie på Lolland og Falster hos Visit Lolland-Falster.

Services

WiFi
Parkering
Cykelparkering
Køleskab med fryser
Mini-ovn
Elkedel
Gratis kaffe & the
Bestik, tallerkner, glas mm.
Brødrister

Tanker fra mine tidligere gæster

“Sød og venlig værtinde, hyggelig indretning, der passer til huset, og gode råd til sightseeing”

Katja - Danmark

“Anette og hendes mand er super søde og imødekommende! Huset er hyggeligt og man kan lave gode pandekager 🙌🏻

Oliver - Danmark

“Synes beliggenheden var perfekt, med kun 20.min til Nykøbing Falster. Rummet er stort og med god plads. Og der er mulighed for at adskille sengene, såfremt man ikke ønsker at sove tæt på hinanden!”

Marie - Danmark

“Et sted med hjertet, og hvor du som gæst altid vil få den bedste behandling og oplevelse. 5 🌟🌟🌟🌟🌟 herfra”

Bettina - Danmark