Fordelen ved at bestille gennem Booking.com
Hvis du er en af de rejsende der selv planlægger overnatning på ferien, eller når du rejser med arbejde, så vil du helt sikkert være stødt på booking.com
Portalen er det, der kaldes en OTA, altså et ‘online travel agency’. Dvs. de formidler ophold men ejer ikke selv et produkt.
Som gæst er det utroligt populært at bruge en bookingportal af flere grunde:
- Det giver et hurtigt overblik over hvad der ledigt i et område – og om der stort set ikke er værelser tilbage
- Du kan se hvad prisniveauet ligger på, og sammenligne priserne på de forskellige steder
- Du kan læse anmeldelser af dine udvalgte hoteller eller B & B’s
- Hvis du skal flere steder på ferien er alle overnatninger samlet samme sted
- Du betaler med det samme og du slipper for at stå i kø når du skal checke ud
- Du kan booke og få bekræftet dit værelse med det samme
- Og hvis du får brug for at annullere din reservation går det også hurtigt
- Du kan sortere på alt fra swimmingpools til hundevenlige hoteller
- Hvis du er heldig står beskrivelsen af dit overnatningssted endda på dit lokale sprog
- Og de har gode og velfungerende apps, så du kan klare alt fra telefonen
Der er altså en lang række fordele ved at bestille gennem booking.com og de andre OTA’er, hvilket selvsagt også er grunden til at de er blevet så populære.
De er simpelthen lette og overskuelige at bruge!
MEN!
De er svære at få fat i.
Mangler du telefonnummeret til booking.com, kommer det her:
3344 3360
Gør det nogen forskel, om jeg booker direkte hos hotellet eller gennem en app?
Ja og nej.
Som udlejer elsker vi at hade OTA’erne, hvor de mest kendte er booking.com, hotels.com, Expedia og AirBnB. Vi vil meget hellere selv styre vores salg af værelser for de koster os rent ud sagt kassen – men de sørger også for, at vi bliver vist for gæster der ellers aldrig ville have fundet os.
Ulemperne som gæst ved at bestille gennem booking.com
Dem kan der da ikke være nogen af?
Du har jo lige skrevet en lang liste af fordele ovenfor.
Alt er godt, der er ingen ulemper!
Jo ser du, intet er gratis i denne verden – heller ikke booking.com eller de andre portaler.
Faktisk afleverer jeg som Bed & Breakfast ejer 15 % af omsætningen på hvert værelse og det bliver til ret mange penge over et år.
Og hvem tror du betaler for den kommission?
Ja, det bliver ikke mig… så kan det kan kun blive DIG!
Så meget beholder booking.com i kommission på et hotelværelse
Lad os lave en lille tænkt udregning:
Du skal på ferie og finder et værelse på booking.com der koster 750 kr.
For hotellet, der modtager din bestilling, ser regnestykket sådan her ud:
Booking.com opkræver 750 kroner fra dig.
Hotellet får:
750 kroner minus 15 % i kommission = 637,50 (dvs. de 112,5 kr. bliver hos booking.com)
Herefter skal der betales moms:
637,50 kroner minus moms (der jo skal afleveres til staten) = der er 478,12 kroner tilbage til hotellet.
Det skal dække husleje, varme, strøm, sengetøj, personale, rengøringsmidler, slitage og alt det andet der følger med i dit ophold.
Hvis hotellet kun skulle betale moms, ser regnestykket sådan her ud:
750 kroner minus moms = 600 kroner tilbage
Så hvis jeg som hotel – eller Bed & Breakfast ejer – skal kunne få det til at løbe rundt er der kun en løsning: JEG ER NØDT TIL AT HÆVE PRISERNE!
På ALLE værelserne, for jeg ved jo ikke hvor mange jeg sælger gennem booking.com…
Skal jeg så holde op med at bruge booking.com og de andre online portaler??
Nej det skal du ikke. De er her, fordi de fungerer og gør det godt og hvis du skal rejse langt ud i verden kan de give dig tryghed.
Men der er tidspunkter hvor det vil give god mening IKKE at bruge en online portal:
- Hvis du kun skal overnatte ét sted, så støt dem og kontakt dem direkte
- Hvis du kan se der næsten er udsolgt i hele området på booking.com så ring til dem der er udsolgt – det er nemlig ikke alle værelser der kommer på bookingportalerne i højsæsonen!
(hvorfor skulle vi det, vi kan jo udleje dem alligevel…)
- Hvis du skal bo det samme sted en længere periode og gerne vil forhandle pris for langtidsophold (typisk 4 dage eller mere)
- Hvis du gerne vil støtte lokalt i stedet for globalt
Konklusionen herfra er:
Brug booking.com og de andre OTA’er med omtanke hvor det giver mening – og støt lokalt hvis du bare skal på en weekendtur i Danmark.
Ellers ender det med at priserne på værelserne stiger permanent. Og du skal betale.
Du kan i øvrigt se priser og anmeldelser på booking.com af mit hjertebarn Anettes Bed & Breakfast Falster her: https://www.booking.com/hotel/dk/anettes-bed-amp-breakfast-falster.da.html
Eller du kan give mig et ring på 2217 3012. 🙂
Seneste kommentarer